Mange har den opfattelse, at når man ejer en grund, så kan man automatisk gøre, hvad man vil med den. Sådan er det dog ikke. Der er faktisk relativt stramme regler omkring, hvor meget af ens grund, der må være bebygget. Hvor meget du må bebygge på din grund, kan du læse herunder.
Hvor meget må man bebygge sin grund? Hvor meget man må bebygge af sin grund, afhænger helt af, hvilken type grund og bygning, der er tale om. For eksempel må man bebygge langt mindre på sin grund, hvis der er tale om et sommerhus, end det eksempelvis er tilfældet ved et etagebyggeri.
Det handler altså om at finde ud af, hvad reglen er for den specifikke grund. Der er selvfølgelig nogle generelle retningslinjer, som du kan se herunder.
Generelle satser for bebyggelse
Inden du begynder at bygge og lægge planer, så bør du være helt sikker på, hvad de specifikke regler for netop din grund er. Der kan nemlig være særlige regler, der gør, at ovenstående retninger ikke gælder.
Når du gerne vil bygge til, bygge et udehus eller lignende, så skal du være opmærksom på, at du ikke overstiger bebyggelsesprocenten på din grund. Hvis du gør dette, så kan kommunen kræve, at du fjerner den nyopførte bygning.