Vores principper

Vores nye lederteam, med direktør Lars Pærregaard i spidsen, er dedikeret til, at 360 North skal være en langsigtet og professionel udlejer, der tilbyder lejeboliger af  høj kvalitet, og som agerer respektfuldt, ansvarligt og professionelt.

Vi arbejder for at gøre vores bygninger mere bæredygtige, så de lever op til nutidens standarder, samtidig med at vi udvikler nye lejemål i hidtil uudnyttede arealer. Ved udgangen af ​​2019 vil vi have investeret cirka en halv milliard kroner til renovering af boliger, hvoraf mange er over 100 år gamle.

100% af de indtægter, der genereres af vores aktiviteter, bliver geninvesteret i de ejendomme, vi ejer og forvalter, så de bliver mere bæredygtige og attraktive for vores lejere.

 

I lighed med en række andre vesteuropæiske storbyer er der mangel på boliger i København. I det sidste årti er befolkningen vokset med næsten 20%, mens udbuddet af boliger in samme periode kun er vokset med ca. 8%.

Da 360 North’s portefølje af ejendomme blot udgør 0,5% af markedet for lejeboliger i København, har vi ikke en størrelse, som kan drive lejeniveauet op. Vi ser tværtimod, at vi har en forpligtelse til at tilføre lejeboliger af høj kvalitet, som kan imødekomme efterspørgslen efter lejeboliger og afhjælpe ubalancen mellem udbud og efterspørgsel – så vi kan skabe boliger og områder, hvor mennesker ønsker at bo.

Vi stræber efter at opnå dette ved at overholde følgende principper

1

Forbedre servicen til vores lejere

Vores nye danske lederteam, bestående af eksperter inden for den danske ejendomssektor, arbejder for markant at forbedre servicen for vores lejere. Vi fokuserer på at opbygge en stærk organisation, der vil være i stand til at eje og drive ejendommene mange år frem, og støtte vores lejere på en respektfuld, ansvarlig og professionel måde. Læs mere om vores nye direktør Lars Pærregaard og resten af ​​direktionen her.

2

Respekt for vores lejere og deres rettigheder

Alle lejekontrakter i Danmark er på ubestemt tid for lejeren. Lejeloven beskytter eksisterende lejere mod høje stigninger i huslejen.

3

Investering i boliger af høj kvalitet til vores lejere

Vi har allerede investeret mere end 400 millioner kroner til at renovere boliger og gøre vores bygninger mere miljømæssigt bæredygtige, hvilket bringer nyt liv i vores ejendomme, hvoraf de fleste er over 100 år gamle, samt skaber nye lejemål i tidligere ubenyttede arealer. Læs mere om vores projekter her.

4

En positiv indflydelse på vores lokalsamfund

Mange af vores projekter medfører positive ændringer til de områder, vi arbejder i. Læs om Boltens Gård, hvor vores investering har en positiv indflydelse på nærmiljøet.

5

Skaber beskæftigelse og støtter mangfoldigheden

Alene på vores kontor i København beskæftiger vi omkring 100 mennesker. Derudover skaber vi beskæftigelse for flere hundrede medarbejdere hos de entreprenører, der arbejder på vores ejendomme.

6

Bevarelse af Københavns ældre boligmasse

Vi renoverer kun lejemål, når lejeren forlader eller beder os om at foretage ændringer. Visse renoveringsprojekter udføres uden indflydelse på huslejen, herunder afrensning eller renovering af en facade, forbedring af trappeopgange eller gårdspladser eller ændringer i kældre og fælles vaskerum.

Vi opfordrer altid vores lejere til at kontakte os, hvis de har bekymringer eller spørgsmål. Kontakt os via info@360north.dk.

nyudnævnelser

360 North udnævner Kenneth Ohlendorff til COO

16.10.2019

360 North fortsætter med at styrke ledelsen og organisationen, og som en del af det er Kenneth Ohlendorff udnævnt til COO og medlem af direktionen med tiltrædelse fra den 1. oktober 2019.

Kenneth Ohlendorff, 54, kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Jeudan Servicepartner A/S, og har tidligere været ansat i nordiske og europæiske vicepræsidentstillinger og som Country Manager hos Regus, der er verdens største udbyder af fleksible kontorløsninger. Derudover har han grundlagt og administreret kontorhotellet FirstClients, som blev erhvervet af Regus, samt det Storkøbenhavns-fokuserede ejendomsinvesteringsselskab
Navijo Holding. Han har desuden tjent som medlem af Dansk Industris udvalg for byggepolitik.

I 360 North vil Kenneth Ohlendorff trække på sin stærke erfaring med opbygning af kundefokuserede servicevirksomheder med fremragende kundeloyalitet og anmeldelser, samt hans indsigt og lederbaggrund inden for ejendomsmarkedet.

Lars Pærregaard, administrerende direktør, 360 North:
”Kenneth bringer et væld af uvurderlig operationel erfaring til vores management team og organisation, og bidrager hermed til vores ambition om at opbygge en endnu stærkere og mere serviceorienteret virksomhed. Denne udnævnelse er endnu et bevis på vores langsigtede forpligtelse over for vores lejere og det københavnske boligmarked, og vi ser frem til at fortsætte vores arbejde i de kommende år.”

Ole Markussen udnævnt til CFO i 360 North

4.10.2019

360 North har styrket ledelsen med ansættelsen af Ole Markussen som CFO og medlem af direktionen med tiltrædelse den 1. september 2019.

Ole Markussen (52) er en erfaren CFO, der bidrager med indsigt i ejendomsbranchen og en stærk ledelsesmæssig baggrund. Han har tidligere været CFO i Danmarks største ejendomsforvalter, DEAS, den globale sikkerhedskoncern G4S’ danske virksomhed og lægemiddelgrossisten Nomeco.

Han begyndte sin karriere i revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC, er statsautoriseret revisor og uddannet cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet.

Ole Markussen er tiltrådt i 360 North, der fortsætter med at investere i virksomhedens ejendomsportefølje, herunder renovering, vedligeholdelse og energiforbedringer, med henblik på at øge boligudbuddet og dermed bidrage til at afhjælpe boligmanglen i København. 360 North er etableret med langsigtet ejerskab af virksomhedens ejendomme for øje.


CEO i 360 North, Lars Pærregaard:
“Jeg er glad for at byde Ole Markussen velkommen i 360 North, hvor vi konstant arbejder med at styrke virksomhedens drift. Mine kollegaer og jeg arbejder for at skabe en virksomhed, der vil eje vores ejendomme i årtier og samtidig levere den bedst tænkelige service og kvalitet for beboerne, mens vi fortsætter med at investere og skabe jobs i København i de næste mange år.”

360 North Property Management ApS
Göteborg Plads 1, 9. Sal 
DK-2150 Nordhavn
info@360north.dk
CVR-38786326

Kontakt: 39 45 62 00