Husleje og regulering

Her finder du nærmere informationer om de ting, du skal være opmærksom på i forhold til din husleje

Stiger/falder ejendommens offentlige skatter og afgifter, kan udlejer lægge stigningerne eller fratrække faldet på lejen med tilbagevirkende kraft. Det vil sige fra det tidspunkt, hvor ejendommen er forpligtet til at betale de forhøjede afgifter til det offentlige.

Kommunerne udsender ofte ejendomsskattebilletterne til udlejer i perioden december-februar, selvom de træder i kraft 1. januar. Derfor varsles lejeforhøjelse-/nedsættelse inden udgangen af maj. Varslingen sker med tre måneders varsel, og med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.

Når ejendommens driftsudgifter stiger, kan din husleje stige. Stigningen varsles af udlejer med 3 måneders varsel. Der udarbejdes et samlet driftsbudget for alle lejemål i ejendommen og den samlede udgift fordeles forholdsmæssigt mellem lejemålene efter en fordelingsnøgle. Udgifter som kan medtages i driftsbudgettet, vil være nødvendige og tilbagevendende for den daglige drift af ejendommen.

Skal din leje pristalsreguleres, fremgår det af § 11 i din lejekontrakt.
Pristalsregulering betyder, at lejen en gang årligt reguleres med den procentdel, som nettoprisindekset er steget med. Denne form for regulering er indskrevet i lejekontrakten. Her står der, hvilken dato lejen stiger, og hvilket indeksår, der benyttes. Indekseringen sker altid af foregående års leje.

Lejen stiger med bestemte beløb på bestemte tidspunkter. 
Efter 1. juli 2015 kan der ikke længere aftales trappeleje. Hvis du har lejet din lejlighed før denne dato, fortsætter reguleringen, som det er fastsat i din lejekontrakt.
Af din lejekontrakt skal det klart fremgå, hvornår og med hvor meget lejen stiger, og der skal være en slutdato for trappelejen.
I den periode du betaler trappeleje, kan du også blive reguleret i lejen på grund af stigninger eller fald i skatter og afgifter.

Depositum og forudbetalt leje reguleres altid i forbindelse med lejereguleringer, så det indestående til enhver tid svarer til den gældende leje.

Opgøres for ét år ad gangen. I ejendommens varmeforbrug indgår også udgifter til varmeforsyning og energimærkning.
Du skal være opmærksom på, at der går 3-4 måneder efter varme- eller vandregnskabsperiodens afslutning, før du får tilsendt regnskabet.
Skal du have penge tilbage, sker afregningen sammen med lejen måneden efter, du har modtaget regnskabet. Skal du efterbetale, bliver beløbet tidligst opkrævet én måned, efter du har modtaget regnskabet.
Du betaler hver måned, sammen med lejen, aconto-bidrag.

Du vil af din kontrakt kunne se, om du som lejer er omfattet af den indvendig vedligeholdelse eller om det er udlejer. Er du omfattet af den indvendige vedligeholdelsespligt betyder det, at du skal sørge for at lofter, vægge, træværk males og gulve lakeres så din lejlighed altid fremstå som vedligeholdt.

Det vil fremgå af din lejekontrakt om dit lejemål har en indvendig vedligeholdelseskonto. Hvis der er en indvendig vedligeholdelseskonto, vil du hver måned sammen med din leje betale et beløb til kontoen. Beløbet er fastsat i lejeloven og reguleres hvert år den 1. januar

Pengene på denne konto skal som udgangspunkt bruges til indvendigvedligeholdelse. Du bedes altid undersøger hvad der står på denne konto, inden du iværksætter noget arbejde. Du skal samtidig kontakte ejendommens administrator for at sikre dig, at du må bruge kontoens midler til det ønskede formål.

Er saldoen på vedligeholdelseskontoen større end tre års hensættelser, kan pengene også bruges til andre vedligeholdelsesarbejder – såfremt lejligheden er velvedligeholdt. Det kan f.eks. være opsætning af fliser eller udskiftning af køkkenbordplade eller blandingsbatterier.

Der kan være krav til, at det er en momsregistreret håndværker, som skal udføre arbejdet. Får du lov til selv at udføre arbejdet, kan du ikke få godt gjort værdien af dit eget arbejde.

Når arbejdet er udført, skal viceværten besigtige arbejdet og senest 3 måneder efter, at arbejdet er udført skal bilagene afleveres til viceværten, som skal attestere disse. Er bilagene mere end 3 måneder gamle godtgøres disse ikke.

360 North Property Management ApS
Göteborg Plads 1, 9. Sal, DK-2150 Nordhavn – info@360north.dk – CVR-38786326

Du er altid meget velkommen til at kontakte os som lejer, samarbejdspartner eller bare for at høre mere om, hvem vi er.
Alle vores ledige lejemål bliver annonceret på officielle boligportaler:
www.boligportal.dk og www.housingcompany.dk

© Copyright 360 North. 

Kontakt 39456200

X